Hurtigt vægttab – sådan når du i mål

Har du brug for en ekstra hjælp til vægttab? Det kan være uoverskueligt, hvis man skal finde de rigtige gode råd mellem mængden af tips og tricks til det hurtige vægttab. Der er nemlig desværre ingen lynhurtige fix, hvis du vil tabe dig.

10 gode råd

Her får du 10 gode råd til en livsstilsændring, så du kan få begyndt din nye livsstil eller sparke ekstra gang i dit vægttab.

1. Planlæg dig ud af dit vægttab

Det vigtigste for, at du lykkes med dit vægttab, er, at du får planlagt dine mål og din hverdag, så det er realistisk at nå dine drømme. Du er nemlig nødt til at prioritere, at du gerne vil tabe dig, og den største hjælp til vægttab er et godt overblik.

Du skal have sat et konkret og realistisk mål, en tidsramme og planlagt din kostplan, så du let kan komme i gang. Det er godt at alliere sig med andre, når du sætter dig et mål, så de kan motivere og støtte, når du føler, at din proces er gået i stå.

2. Spis mindre, end du forbrænder

Få hjælp til dit vægttabDet giver måske sig selv og det er faktisk også såre simpelt. Hvis du ligger i kalorieunderskud, vil du automatisk tabe dig.

Det er derfor vigtigt, at du beregner eller får beregnet, hvor mange kalorier din krop behøver på en almindelig dag, før regnskabet går lige op. På den måde kan du nemlig skære nogle af dine kalorier fra, så du taber dig. Husk dog, at kroppen sætter forbrændingen ned, hvis du ligger i for stort et underskud over en længere periode.

Når det kommer til kalorier, så er én kalorie én kalorie. Derfor er det i princippet lige meget, om du spiser dit daglige kaloriebehov i chokoladeknapper eller broccoli. Dog skal du samtidig tænke din krops behov for næringsstoffer ind i din kost, så din krop har de nødvendige byggesten under vægttabet.

3. Lær dig selv at tælle kalorier

Fordi en kalorie er en kalorie i dit daglige regnskab, kan det være en fordel, at du lærer at tælle kalorier for et større overblik. Har du først nogenlunde styr på vægt og kaloriefordeling af forskellige madvarer, gør du det lettere for dig selv at spise intuitivt rigtigt under dit vægttab.

En hjælp til vægttab er online oversigter og apps, der kan beregne kalorieindholdet i bestemte fødevarer for dig. Du indtaster blot madvaren og mængden, og så har du kalorieindholdet i din portion mad. Ofte vil apps også lave oversigter, så du kan se næringsfordelingen i den mad, du spiser.

4. Varier din kost, og skru op for grøntsagerne

Grøntsager er en let måde at få fyldt din tallerken op på, så du bliver mættet både visuelt og fysisk. Du kan føle dig mindre sulten, hvis du spiser portioner, der ser store ud, men faktisk indeholder en fornuftig mængde kalorier, fordi grøntsagerne optager plads.

Der er masser af gode fibre i mange grøntsager, så kast dig endelig over en varieret mængde, så du får prøvet nogle nye ting af, mens du er i gang med dit vægttab.

5. Skær ned på de søde sager, hvis du vil nå et hurtigt vægttab

Selvom det er kalorierne, der tæller, så er det en god ide, at du skærer ned på søde og kalorietunge sager såsom slik, kage og sodavand. Du kan nemlig ellers hurtigt ende med at have spist alle dagens kalorier, fordi der var kage i kantinen, så du må gå rundt med rumlende mave for at holde dit daglige budget af kalorier.

Undgå at have snackskabet fyldt med usunde fristelser, så er det lettere at modstå. Der er dog ingen grund til at blive helt fanatisk, og udelukker du helt enkelte madvarer, kan det for nogen blive ulideligt at overholde en kostplan. Vælg derfor lidt, men godt, når det kommer til sukkerbomberne.

6. Brug en app til at tracke din udvikling

Det kan nogle gange være meget nedslående at stå midt i en livsstilsændring og ikke se resultaterne. Ofte skyldes det, at du vejer dig for ofte og derfor ikke ser ændringerne, fordi de sker langsomt og gradvist, hvis du taber dig på en sund måde med et længerevarende vægttab som mål.

Du kan bruge forskellige apps eller online skemaer, hvor du kan indsætte dine mål, vægt og højde og tilføre nye data løbende. På den måde får du et overskuelig overblik over dit vægttab, der kan give ekstra blod på tanden.

7. Husk den vigtige motion

Hurtigt vægttab med motionHvis du gerne vil have et hurtigt vægttab, så er en kombination af den rette kost og motion den letteste vej til et lavere tal på vægten. Husker du at forbrænde ekstra kalorier hver dag, kommer du langt hurtigere i mål med dine vægttabsdrømme. Derfor er en skridttæller enten i sig selv eller på din telefon en måde, hvorpå du kan sørge for at gå omkring 10.000 skridt om dagen.

Er det motivationen, der halter, kan du tilmelde dig et spændende og udfordrende motionshold eller finde en god træningsmakker. Det sociale aspekt vil holde dig i ørene, så du kommer ud af døren og afsted.

Det er en ekstra bonus, hvis du kan få kombineret cardio- med styrketræning, da det bibeholder muskelmasse og samtidigt forbrænder kalorier.

8. Smør selv madpakke, så du ikke bliver fristet

Det kræver planlægning, men det er også en let måde at sikre dig på, at du spiser helt efter din kostplan: Madpakken er din ven. En madpakke behøver dog ikke være ensbetydende med en kedelig og slatten omgang, der har ligget for længe i en taske. Du kan let lave spændende og varierede madpakker til dig selv.

Organiser din madlavning, så du får lavet dine madpakker på hurtig og effektiv vis. Du sparer dermed også tid om morgenen inden afgang. Med en planlagt madpakke ved du præcist, hvad du skal have til frokost på bestemte dage for endnu mere overblik over dine madvaner under dit vægttab.

9. Færre portioner i hverdagen og et stabilt blodsukker

Dit vægttab vil være lettere at holde, hvis du skærer ned på dine måltidsstørrelser eller ændrer sammensætningen, så de kaloriemæssigt er mindre. Du kan let spare cirka 300 til 500 kalorier ved kun at tage én portion aftensmad. Spis langsomt og nyd maden, så du bliver tilfredsstillet og når at dig føle mæthed.

Dog er det en god ide, at du har indlagt flere mellemmåltider, så du bibeholder et stabilt blodsukker gennem dagen. Der er nemlig risiko for overspisning til måltiderne, hvis dit blodsukker har store udsving i løbet af dagen. Du vil føle dig mere sulten og derfor spise mere, hvis du ikke holder dit blodsukker stabilt. Samtidig holder et stabilt blodsukker din forbrænding oppe gennem dagen.

10. Vælg rigtig mad fremfor erstatningsprodukter

Selvom der findes gode produkter på markedet, så er det vigtigere, at du sørger for at spise rigtig mad som en del af din livsstilsændring. Måltidserstatninger kan spises eller drikkes i en snæver vending, hvis du har for travlt, men det er bedre at have planlagt dig ud af disse fælder.

Problemet med måltidserstatninger er, at de ganske vist reducerer dit kalorieindtag sammenlignet med et tilsvarende produkt, men de hjælper dig ikke til en forandret livsstil.

Få hjælp til dit vægttab

Du kan lykkes med dit vægttabDet kræver en god portion planlægning, disciplin og motivation, hvis du skal lykkes med at tabe dig.

Som du kan læse, er der dog mange måder, du kan hjælpe dig selv ved at skifte ud i madvarer og holde styr på din udvikling under dit vægttab. Det er nemlig ikke så kompliceret at tabe sig, hvis man kan holde sig til sine planer og undgå de største fristelser.

Skulle du falde i, er der ingen grund til at miste modet helt. Se i stedet på det store billede, hvor din progression over vægttabet gerne skulle vise dig, at organisering og underskud af kalorier er vejen frem til et varigt vægttab.